Læs Naturligt

Kurset: Læs naturligt

Kurset bliver udbudt igen til foråret. Vil du og dit barn med så ring på: 21648368

 Beskrivelse

Konceptet Læs Naturligt er opstået gennem løbende erfaringer med at lære ordblinde børn og børn med læsevanskeligheder at læse og stave.

Naturlig Læsning består af 2 ben

  1. Systematisk læse/stave-undervisning ofte gennemført med lege i naturen og med dyr. Se mere på: vintherslaeseklinik.dk
  2. Selvværds-øvelser som udføres i naturen
  • Alle forholdsregler i forhold til Corona-virus bliver overholdt
  • Professionelle undervisere
  • Gratis anderledes læsetest via Zoom inden optagelse på kurset
  • 3 weekender for forælder og barn
  • Undervisningen foregår udenfor gennem aktiviteter i naturen og med dyr
  • Selvværdøvelse på heden – hjælp med at hyrde får
  • Unik metode, hvor du som forælder også lærer, hvordan du skal hjælpe dit barn korrekt
  • Fuld forplejning 
  • Der er mulighed for overnatning mellem lørdag og søndag ved tilkøb
  • Hjemme-øvelser i mappe mellem kursusgangene

 

Lørdag foregår undervisningen fra klokken 10.00-17.00 – Lørdag kan I ankomme fra klokken 9.00

Søndag foregår undervisningen fra klokken 9.00-16.00

 

Vedrørende overnatning:

I skal selv medbringe sengelinned og håndklæde.

 

Vedrørende forplejning:

I skal selv medbringe mad hvis der skal tages hensyn til allergier og specielle ønsker til maden.

 

Professioneller underviser                                         

Bente Vinther: Folkeskolelærer, læsevejleder og reg. psykoterapeut

 

Ring for mere information

Bente Vinther: 21648368

Det hele foregår i skønne landlige omgivelser i Vestjylland.

Adresse: Øster Lemvej 5, 6940 Lem St.

Tlf. 21648368

Læringsgrundlag

Ordblindhed og læsevanskeligheder er arveligt

Dysleksi eller ordblindhed er arveligt. Ordblindhed er evnen til at kunne adskille lyde i sproget. Kan barnet fx ikke høre lydene i ordet B-I-L, så er det svært at lære at læse. Andre børn har flair for at høre lydene og tænker slet ikke over, hvordan læsningen egentligt foregår. De lærer det bare. Nogle børn har flair for at springe længdespring, andre har ikke flair for det. Men de børn, der ikke har flair for at springe længdespring kan lære det ved at øve sig i delelementerne i springet. Sådan er det også for ordblinde og læsesvage. Hvis de øver sig systematisk i lydene i sproget efter den såkaldte læsetrappe, så kan alle lære at læse og skrive. Det er vigtigt at hvert trin på læsetrappen er indlært fuldstændigt, inden barnet skal videre i sin læseudvikling.

Det, der ofte sker i skolen, er, at barnet ikke har lært det læsetrin, som det står på helt. Det bliver således præsenteret for det næste læsetrin for tidligt. Når fundamentet ikke er godt nok til at bygge ovenpå – ja så falder korthuset, og konsekvensen er ingen indlæring og et faldende selvværd.

 

Selvværds øvelser og aktiviteter med fokus på sanser og kropsbevidsthed.

Mange børn, der har svært ved at læse, har tendens til at have lavt selvværd. Det betyder, at allerede når de tænker på at læse og lære noget, der minder om det, straks går i forsvar eller tænker, at det kan jeg ikke. For at komme ud af den negative spiral, er det vigtigt at øge selvværdet.

Her vil vi have fokus på, at barnet finder sin måde at lære på. Naturen giver mulighed for læring på en anden måde end at være i et klasseværelse; – at være i bevægelse eller i ro med naturen, – at arbejde med sanser og kropsbevidsthed og at øge sit selvværd, så barnet finder ud af, at der ikke er noget galt med mig. Det er den læringsmetode, der er blevet brugt, som ikke har passet til mig!

Vi har erfaring for at børn lærer på forskellig måde. Når vi bruger aktiviteter i naturen, så øges motivationen, og muligheden for ny læring bliver bedre. Det vigtigste er, at barnet føler sig hørt og anerkendt. Det er vigtigt at give sig selv lov til at øve sig, hvilket betyder, at barnet skal lære at acceptere, at det ikke kan tingene endnu. Det er lettere at lære nye ting, når det er sjovt.
Sammen vil vi udføre aktiviteter, som kan skabe ro i kroppen og hovedet og øge dit barns selvværd.

Vi bruger naturen som læringsrum, og her er plads til forundring, forandring og fordybelse. At barnet lære sig selv at kende, – at gå på opdagelse i sin indre natur i samspil med den ydre natur.

At bruge naturen til at lære af og i, giver uanede muligheder for personlig udvikling. Naturen er alle vegne udenfor døren. Når I kommer hjem fra kurset, har I også lært, at naturen er sjov at lære at læse i og at være sammen som familie.