Heste-assisteret Terapi

 

Kropssprog

Børn kan lære sammen med hesten at komme ind i det sociale fællesskab ved at blive bevidst om, hvordan deres kropssprog virker sammen med hesten.

Nederst på siden kan du se en video, der viser, hvilke øvelser du og dit barn blandt andet lærer sammen med hesten.

Øvelserne foregår i første omgang fra jorden.

Heste er i nuet og reagerer her og nu på menneskers kropssprog. Er man ikke tilstede, men tænker på det, man skal ordne, når man kommer hjem, så vil hesten ikke arbejde med én. Hiver et barn en mobil frem ind imellem, og tror at de kan multitaske i selskab med en hest, som forventer nærvær her og nu – ja så gør hesten det den selv vil og overlader dig til en verden af stress og uro, som den ikke kender.

Sammen med hesten lærer du at finde ro i kroppen og komme i en mind-full tilstand, så hesten og andre mennesker kan læse dig på en positiv måde.

Sammen med hesten lærer du at kommunikere sikkerhed i dit kropssprog.

Sammen med hesten lærer du at blive bevidst om din kropsholdning, og hvad den udtrykker.

Sammen med hesten lærer du at komme videre i livet og ændre på din nuværende sociale situation ved at rette bevidstheden mod dit kropssprog.

En rigtig ven

En rigtig ven kan du sige alt til, kramme og blive trøstet af. Heste er eminente til at aflæse sindstemninger og vil altid prøve på at oprette en positiv balance i mennesker.

Heste har fra naturens side denne evne. Grundlæggende er det fordi at en trist hest i flokken vil tiltrække sig rovdyrenes opmærksomhed med et sammenfalden kropssprog. Derfor er det vigtigt at trøste og opretholde balance i flokken for hestene.

Heste genkender mennesker og derfor bliver de glade, når de ser og genkender dig. Alle mennesker nyder at blive taget imod og mødt lige der, hvor de er uden fordømmelser eller negative tanker. En rigtig ven!

En stor ven

Oplevelsen af at kunne kommunikere med et så stort dyr, der bare accepterer dig og gør som du siger, når du anvender dit kropssprog korrekt – det lærer du jo her – giver bedre selvtillid, som kan bringes videre i hverdagen.

Hesten lærer dig sociale spilleregler og er derfor også egnede til at forbedre forholdet mellem børnene i en klasse eller mellem kolleger.

Naturterapi

Intet kan sammenlignes med at være i naturen med en hest.

Heste er naturterapi – i alle tilfælde, hvis de er blevet behandlet som heste i deres liv.

Rideskoleheste som nogle gange er blevet revet og flået i og behandlet som en ting, mister denne terapeutiske evne. Grundlæggende fordi de er blevet apatiske og ligeglade med omgivelserne.

Her på Toftgaard findes kun heste der er veltilpasse, trænet med kommunikation og som er glade for at tage imod dig.