Online-forløb i Tegneterapi til Børn tirsdage den 24.5, den 31.5, den 7.6, den 14.6 og den 21.6

Hej

Er du terapeut, psykolog, lærer eller pædagog, og arbejder du med børn, der har det svært, så er “Tegneterapi til Børn” lige noget for dig.

Vil du også lære en helt unik metode til at hjælpe børn med angst, usikkerhed, konflikter, svære oplevelser, tankemylder med videre.

?‍♀️ Vil du også lære at give alle børn en bedre livskvalitet?
?uden at du behøver at kende problemet på forhånd.
?uden at du skal bruge oceaner af tid på at finde barnets egentlige problem.
? uden at du blander dine egne overbevisninger om, hvad der er galt ind i processen.
Hvornår er det?
Datoer: 5 tirsdage den 24.5, den 31.5, den 7.6, den 14.6 og den 21.6. 2022.
idspunkt: Online klokken 19:00-21.00 
Pris: 3797,- kroner for 10 undervisningsgange samt retning og vejledning i 4 cases.
Tryk på knappen herunder og tag det første skridt til at blive:Tegneterapeut til børn. 

Der udstedes efter forløbet et certifikat på, at man er uddannet tegneterapeut, når man har afleveret og fået godkendt 4 tegneterapi-cases.

Når man anvender tegneterapi i sin praksis, har man adgang til nogle åbenlyse fordele.

  • Barnet behøver ikke at kunne udtrykke sit problem mundtligt.
  • Barnet kan arbejde med komplekse følelser på en gang i en tegning fx stress eller angst.
  • Barnet får hurtigt ro igen, når voldsomme følelser har været på spil.
  • Barnet kan få kompetent hjælp af fagfolk i hverdagen til forskellige problemstillinger ved at specifikke tegninger fortolkes.
  • Barnet har mulighed for selv at få nye indsigter til at gå nye veje i forhold til problemet via tegneterapiens spørgeteknik.

Dette kommer du til at mestre, når de har lært tegneterapi.

  • Du kan udføre tegneterapi til alle børn og unge op til 18 år.
  • Du kan jonglere med to forskellige tegneteknikker.
  • Du får bemærkelsesværdige resultater på forholdsvis kort tid.
  • Du lærer EFT-punkterne (Emotionel Friheds Teknik), som hjælper kroppen til at bearbejde de følelser, som er udtrykt i tegningerne.
  • Du kan vælge den rigtige teknik til det enkelte barn.
  • Du kan holde deres egne opfattelser af barnet udenfor processen.
  • Du kan mestre spørgeteknikker, der hjælper barnet til selv at finde nye veje at gå.
  • Du kan fortolke forskellige typer tegninger.
  • Du kan via de indlærte spørgeteknikker få indsigt i følgende:

-Barnets livshistorie indtil nu.

-Hvor trygt er barnet i sin hverdag?

-Hvordan løser barnet bedst problemer?

-Bekymrer barnet sig meget?

-Familieforhold

-Børnehave/skoletrivsel

Du får tilsendt en udførlig og professionel manual, når undervisningen er startet med tydelig vejledning, så du nemt og sikkert kan komme i gang med tegneterapien.

Du får også:

  • Oveni online-undervisningen får du adgang til en lukket Facebook-gruppe, hvor der er mulighed for at dele og sparre med andre kursister. Desuden kommer her løbende nye input til metoden.
  • Du får også mulighed for at få rettet 4 cases grundigt med konstruktive kommentarer fra mig. Når de 4 cases er rettet, får du et kursusbevis på nu 18 timer.
  • Derudover er du altid velkommen til at skrive til mig, hvis du har noget, som du har brug for hjælp til.

Skal jeg være god til at tegne?
Det er faktisk bedst ikke at være ekspert i at tegne, da man i tegneterapien tegner følelser.
Du lærer at guide barnet til at tegne en følelse, så tegningerne tegnes fra underbevidstheden. Gode tegnere kan have en tendens til at tegne med “tænkehjernen”, så de kræver større guiding.

Hvad lærer jeg?

På dette kursus lærer du 2 tegneteknikker til børn. De 3 første gange er det grundteknikken, de 2 næste gange er det en teknik, som er god til sårbare børn, små børn og børn, der ikke kan komme i gang med at tegne. 

På kurset lærer du at anvende teknikken, så du føler dig sikker i metoden.

Udover selve tegneterapien PTT lærer du også om farvernes betydning, hvad du skal gøre, hvis barnet ikke ved, hvad han/hun skal tegne. Du lærer, hvordan du er neutral i din spørgeteknik, så du kan holde dine egne forestillinger/projektioner om, hvad der foregår i barnet for dig selv. Du lærer betydningen af, hvor på papiret der er tegnet, og du lærer, hvordan du kan fortolke tegningerne. Du lærer også nogle psykoterapeutiske greb, der kan hjælpe barnet videre.
Kurset er udvidet i 2022 med 2 timer online undervisning.

Hvad er tegneterapi? 

Tegneterapi er en helt unik metode til at hjælpe alle med diverse udfordringer.

I tegneterapien tegnes der i hånden med tuscher. Der tegnes en række af tegninger som fører en til underbevidsthedens temaer som bearbejdes med denne teknik. Når en tegning er tegnet trommer/prikker man på hukommelsespunkter på kroppen (EFT), mens tegningen beskrives konkret.

Picture Tapping Technigue eller forkortet PTT er en hel unik form for tegneterapi. Selve metoden er udviklet af TFT/EFT-behandlerne Philip Davis og Christine Sutton samt en psykoterapeut i tegneterapi. De tre har udviklet på metoden siden 2009.

Metoden tager udgangspunkt i almindelig tegneterapi, men kombinerer det yderligere med EFT(Emotionel-Friheds-Teknik) og spørgeteknikken Clean Language, som du også lærer. I tegneterapien PTT behøver barnet ikke at fortælle dig om temaet, og det bliver alligevel grundigt bearbejdet.

Din underviser

Jeg hedder Bente Vinther, og jeg er den eneste der er uddannet træner i tegneterapimetoden Picture Tapping Technique( PTT) i Danmark. I 2019 stiftede jeg første gang bekendskab med metoden. Her tog jeg grundkurset i PTT. Herefter henvendte udvikleren af PTT – Philip Davis sig til mig og spurgte, om jeg ville være træner i PTT i Danmark. Det ville jeg selvfølgelig rigtig gerne. Herefter fulgte 1,5 år med intensiv træning og opgaveløsninger, hvorefter jeg bestod træner uddannelsen. Der er kun én træner i hvert land i denne metode. Siden har jeg sammen med en canadisk træner og Philip Davis udviklet på metoden især i forhold til børn. PTT har nu blandt andet også nogle metoder, som kan anvendes ved børns mistrivsel i børnehave eller skole.

Jeg er uddannet folkeskolelærer og læsevejleder. I mange år har jeg arbejdet som læsevejleder og med specialundervisning i folkeskolen.
Siden er jeg blevet uddannet reg. psykoterapeut, og jeg har i en årrække arbejdet med familier med diverse udfordringer.

Jeg er med som underviser hele vejen

På onlinekurset er jeg til stede, og kurset foregår med PowerPoint og vejledning, præcis som var du fysisk til stede.Det er i orden at afbryde og spørge, hvis der noget, som du er i tvivl om.
Jeg tilstræber en hyggelig dialog for optimal læring.

Hvad skal jeg bruge? 

Inden online-kurset skal have 10 stykker blankt A-4 papir klar samt tuscher i mange forskellige farver.

Du får tilsendt en undervisningsmanual per e-mail, så du kan læse om og blive vejledt i teknikken, lige når du har lyst efter kurset.

Hvordan foregår kurset? 

Der er en grundig introduktion og du bliver ”holdt i hånden” hele vejen.

On-line undervisningen foregår via mediet: Zoom. Du får tilsendt et link ved tilmelding. Første gang skal du lige bruge 5 minutter til at installere Zoom på din computer. Det er supernemt. Du trykker bare på det tilsendte link og følger vejledningen.

Du får mulighed for at blive medlem af en lukket Facebookgruppe efter kurset

Derudover har du mulighed for at være med i en lukket Facebookgruppe, hvor du kan spørge om alt. I gruppen lægges der ind imellem også tegninger op, som vi så kan analysere sammen.

Der er mulighed for at få et kursusbevis

For at få et kursusbevis skal du aflevere 4 cases, som du får kommentarer til, så du og jeg er sikker på, at du har forstået metoden.
Kursusbeviset er på 18 timer. Du får nemlig 2 timer for hver case.

 

——————————————-

Hvad siger tidligere deltagere? 

 

“Hej Bente, tusind tak for et spændende og udbytterigt kursusforløb. Jeg vil varmt anbefale det til alle, som har interesse i børns trivsel og udvikling. Jeg kommer helt sikkert til at anvende metoden i mit arbejde.”
Susanne Norup Dam

 

”Jeg har deltaget i online-forløbet om Picture Tapping Technique. Forløbet har givet mig redskaber til  at hjælpe mine elever med at arbejde med deres følelser. Bente har været en dejlig underviser, der har formået at skabe ro omkring brugen af teknikken og klarhed i forhold til hvilke faldgruber man kan støde på. Undervisningen har været præget af højt engagement og viden.”
Tine Storgaarde

 

“Hej Bente
Mange tak for denne gang. .
Jeg har været glad for forløbet, og jeg overvejer bestemt at være med til efteråret.(Tegneterapi til voksne)
Jeg synes om din måde at undervise på, og jeg er glad for materialet, der er let at gå til og at bruge for mig.

Jeg vil gerne anbefale Bentes kursus.
Hun er en omhyggelig og faglig dygtig formidler af stoffet.
Hun har øje for hold såvel som individ undervejs i processen.
Mange hilsner og tak.”
Ulla Thing

 

‘Hej Bente
Glæder mig meget til at komme igang med at bruge kurset. Og Mange tak. Det har være vildt spændende og ros til dig for at godt kursus. Du er godt til at formidle og få det forståeligt og brugbart i mange situation og steder.’
Sally Bo Lodberg

 

‘Tusinde tak for et godt kursus, hvor jeg fik indsigt i metoden og teknikken.
Det har været spændende, hvordan underbevidstheden arbejder og kommer til udtryk gennem metoden.
Jeg glæder mig til at bruge den ift børn (og voksne), der er sårbare eller har en aktuel udfordring.’
Isabella Mørch

 

‘Jeg vil med glæde bruge terapien.
Pigen på 11 jeg øvede mig på, er blevet glad og begyndt at få veninder med hjem.
Hendes emne var at hun bliver drillet. Forældre har fortalt at hun tydeligt er mere åben, dejligt.’
Janne Petersen

 

‘Tak Bente.
Det er både et brugbart og meget hyggeligt kursus.
Du er så dejlig ned på jorden – Love it ❤️’
Heidi Bartholin

Kære Bente

Tak for et rigtig godt og lærerigt kursus i tegneterapi for børn. Det har været rigtig spændende og brugbart for mig, det kommer jeg helt sikkert til at praktisere i mit job som børnehaveklasseleder. Jeg regner med, at jeg også vil deltage i ”tegneterapi for voksne”.Tak for din besked og kommentar. Det er rigtig rart at få din feedback og dine tanker omkring tegningerne.Jeg er sikker på at “Øvelse gør mester”.
Tak for denne gang.
Mille Malene Linding Olsen

Hej Bente:) Tak for et godt og lærerigt kursus
Frederikke Henriksen

———————————————————–

Hvornår er det?
Datoer: 5 tirsdage den 24.5, den 31.5, den 7.6, den 14.6 og den 21.6. 2022.
idspunkt: Online klokken 19:00-21.00 
Pris: 3797,- kroner for 10 undervisningsgange samt retning og vejledning i 4 cases.
Tryk på knappen herunder og tag det første skridt til at blive:Tegneterapeut til børn. 

Nu kan du også betale i 3 små nemme rater over 3 måneder. Tryk på betalingsform øverst, når du er ved betalingen.

Jeg glæder mig til at se dig online og til at lære dig denne unikke teknik til at hjælpe alle børn.

Vi ses

Bente Vinther

Vinthers

Øster Lemvej 5

6940 Lem

Tlf.: 2164 8368

kontakt@vinthers.net

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

NYHEDSBREV