Læsekursus: Modul 2

Tid: Undervisningen er individuel, så forløb starter efter behov.
Sted: Øster Lemvej 5, 6940 Lem
Pris: 5000,- for 10 lektioner á 60 min. varighed. Mulighed for tilkøb af ekstra timer. Læs mere om tilkøb + betaling
Materiale: 1000,-

Kontakt mig for tilmelding

Eleven introduceres for en helt ny tankegang inden for læseundervisning. Med et fonetisk velunderbygget læsemateriale præsenteres de ikke-alfabetiske lyde. Med andre ord lærer eleven, at bogstaverne har mange andre lyde end dem, man normalt siger, hvis man siger alfabetet. Fx lyder A i appelsin og A i ananas vidt forskelligt.
Eleven begynder at arbejde med drilleordene (ord som ikke er lydrette). Denne tilgang gør det muligt, at ALLE elever kan bryde læsekoden ved at forstå læsningens fonetiske byggeklodser trin for trin.

Den viden, som eleven erhverver sig om de ikke-alfabetiske sproglyde, bruges blandt andet til at lære de 120 hyppigste ord i det danske sprog. – blandt andet ved hjælp af grundlæggende fonologiske byggeklodser. Resultatet er at alle elever, der er motiveret og som har et sprog og et fungerende sanseapparat, vil være i stand til at lære at læse.

Drilleordene i det danske sprog er hovedårsagen til, at det danske sprog er svært at lære at læse og stave. Ca. 97 % af ordene i det danske sprog driller.

Her på 2. modul kan I også vælge at noget af undervisningen foregår i naturen og med dyr.

Til modulet hører arbejdsmappen ”Drilleord I – og det hemmelige alfabet”, som er en naturlig efterfølger til 1. moduls arbejdsmappe ”Søde ord – alle kan lære at læse”. Man bør ikke begynde på 2. moduls arbejdsmappe, medmindre eleven uden problemer kan læse lydrette ord. Måske kan eleven det på forhånd eller måske har eleven lært det på Modul 1.

Undervisningsmaterialet er umiddelbart lavet til børn og derfor er ordlyden omkring materialet henvendt til børn. Undervisningen kan sagtens tilpasses unge og materialet kan også bruges af voksne med læsevanskeligheder.

Forudsætninger for 2. modul

  1. Modul 1 (omhandlende lydrette ord) er gennemført. Eleven kan også have et tilsvarende niveau og kan så gå direkte i gang med Modul 2. Det afklares ved en indledende læsetest.
  2. Eleven er motiveret og en af forældrene (eller en anden voksen) er indstillet på at deltage i undervisningen og træne/øve 4-5 gange om ugen i 30 minutter.
  3. I skal kunne komme mindst én gang om ugen i 10-12 uger for at gennemføre modulet, som består af 10 lektioner.

Vinthers

Øster Lemvej 5

6940 Lem

Tlf.: 2164 8368

kontakt@vinthers.net

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

NYHEDSBREV